{"id":601,"date":"2020-01-04T11:23:23","date_gmt":"2020-01-04T11:23:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/?page_id=601"},"modified":"2022-08-14T05:57:48","modified_gmt":"2022-08-14T05:57:48","slug":"naar-sansesystemet-er-overreagerende-eller-underreagerende","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/naar-sansesystemet-er-overreagerende-eller-underreagerende\/","title":{"rendered":"N\u00e5r sansesystemet er overreagerende eller underreagerende"},"content":{"rendered":"\n

Sensoriske Modulationsforstyrrelser<\/strong> (SMD)<\/h4>\n\n\n\n

Modulationsforstyrrelser betyder, at sansesystemet enten over- eller underreagerer p\u00e5 stimuli. Det kan ikke umiddelbart ses p\u00e5 barnets bev\u00e6gelser, men det kan ses p\u00e5 adf\u00e6rden hos barnet. <\/p>\n\n\n\n

Her er nogle eksempler, selvom det ikke er s\u00e5 enkelt i virkeligheden – for nogle b\u00f8rn kan have et sansesystem, der b\u00e5de reagerer for meget og for lidt p\u00e5 sansestimuli, og hvordan de reagerer p\u00e5 det, kan n\u00e6sten ikke beskrives fuldt ud:<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r sansesystemet overreagerer p\u00e5 stimuli, har barnet en lav neurologisk t\u00e6rskel for sanseindtryk.<\/p>\n\n\n\n

De filtrerer ikke alle de stimuli de f\u00e5r fra sanserne, men modtager i stedet alt for mange indtryk de skal forholde sig til, og det er overv\u00e6ldende for barnet. Barnet er mere f\u00f8lsomt for sansestimulering end andre b\u00f8rn. Det vil enten v\u00e6re sensorisk undg\u00e5ende<\/strong> og aktivt frav\u00e6lge de situationer, der giver for mange stimuli, eksempelvis holde sig f\u00f8r \u00f8rerne, tr\u00e6kke sig fra ber\u00f8ring . Eller ogs\u00e5 bliver barnet i situationen, selvom det overstimuleres, men har en forsinket reaktion. Dette kaldes at v\u00e6re sensorisk f\u00f8lsom<\/strong>. De tr\u00e6kker sig ikke, men kan overstimuleres i l\u00f8bet af dagen til det punkt, hvor det er “for meget”. Dette kan det, i bedste tilf\u00e6lde, ende med en “forsinket tilbagetr\u00e6kning” og i v\u00e6rste tilf\u00e6lde, ende med en “nedsmeltning” oftest n\u00e5r de kommer hjem. Overstimulering, der er foreg\u00e5et over l\u00e6ngere tid, har p\u00e5virket de dybe hjernestrukturer, som Amygdala, der styrer kamp og flugtmekanismer. Barnet kan derfor reagere med vrede eller en n\u00e6sten utr\u00f8stelig tr\u00e6kken-sig-v\u00e6k, uden man kan forklare hvorfor. <\/p>\n\n\n\n

For begge kan det ses, at kram foreg\u00e5r p\u00e5 barnets betingelser, at barnet let bliver forskr\u00e6kket ved uventede lyde. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at barnet undg\u00e5r at kravle op og v\u00e6k fra jorden (ikke er pjattet med lege p\u00e5 legeredskaber) eller reagerer p\u00e5 t\u00f8jm\u00e6rker i nakken eller ikke vil have str\u00f8mper p\u00e5 eller kun nogle helt bestemte str\u00f8mper. <\/p>\n\n\n\n

\n

Det er derfor vigtigt at finde ud af;<\/p>\n\n\n\n