Relationel regulering<\/strong> (emotionel regulering)<\/p>\n\n\n\n“Nervesystemer smitter”. Nervesystemets spejlneuroner g\u00f8r os i stand til genkende andres bev\u00e6gelser og efterligne disse, men ogs\u00e5 i stand at fornemme andres smerte, hvis de sl\u00e5r sig uden at det g\u00f8r ondt p\u00e5 os. P\u00e5 samme m\u00e5de smitter smil og anden mimik ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
At beskytte sit barn mod ubehagelige f\u00f8lelser, ligger instinktivt i os alle. Et barns udadreagerende f\u00f8lelser kan dog ogs\u00e5 v\u00e6kke frustration i eget nervesystem. Den afmagt kender vi alle. Da nervesystemer smitter, kan din egen frustration, eskalerer f\u00f8lelserne hos dit barn og holde barnets arousal i et forh\u00f8jet niveau. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om spejlneuronernes effekt. Vis barnet, at du forst\u00e5r barnets frustration og meget gerne med din mimik og tonefald, men spejl et par f\u00f8lelsesniveauer “lavere”. Er barnet vred, kan man forst\u00e5ende udtrykke “\u00e6v, hvor tr\u00e6ls<\/em>” og lignende, indtil barnet regulere sig efter det. Derefter spejler den voksne endnu engang barnet og efter kort tid, kan man m\u00e5ske endda smile og regulere barnet derhen. Men f\u00f8rst skal barnet f\u00f8le sig set, h\u00f8rt og forst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\nHelt konkret kan du arbejde med spejling og imitation<\/strong>. Spejling af gestus, mimik eller bev\u00e6gelse og evnen til imitation er det biologiske fundament for at forst\u00e5 andres handlinger. Bliv mere bevidst om hvorn\u00e5r du spejler og imitere p\u00e5 barnets niveau. Er arousal for h\u00f8j, s\u00e6nk spejling og imitationen et til to niveauer fx fra vrede til \u00e6rgrelse. Er arousal lav \u00f8g spejling og imitation, hvis barnet \u00f8nskes i et h\u00f8jere niveau. S\u00e6rligt ved mindre b\u00f8rn er det en god ide at have fokus p\u00e5 <\/strong>et f\u00e6lles tredje med god opm\u00e6rksomhed: <\/strong>det er vigtig for barnet, for at blive i et godt arousal niveau. Hav fokus p\u00e5 det sanselige i aktiviteten, \u00f8v dig i at \u00e6gte-gl\u00e6des over at \u201dm\u00e6rke sandet mellem h\u00e6nderne\u201d m.m. uden at s\u00e6tte ord p\u00e5, men gerne lyde, der underst\u00f8tter din \u00e6gte gl\u00e6de. Det kan v\u00e6re meget sv\u00e6rt for voksne, s\u00e5 du skal \u00f8ve dig. Og v\u00e6r tilstede i de kommunikative \u00f8jeblikke<\/strong>,- vi er alt for ofte videre til n\u00e6ste \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
Arousalregulering kan v\u00e6re et effektivt redskab for for\u00e6ldre og n\u00e6re voksne. Men ogs\u00e5 for p\u00e6dagogen til at forebygge og d\u00e6mpe uro i institutionen, men ofte har barnet med den lave arousal lige s\u00e5 meget brug for regulering – men opdages ikke s\u00e5 tit, da det ikke skaber uro.<\/p>\n\n\n\n
\u00d8nskes et opl\u00e6g i arousal regulering, s\u00e5 kontakt mig.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi opfatter verden gennem vores sanser, registrerer oplevelserne igennem vores f\u00f8lelser og danner erfaring for dem med vores kognition, i et meget kompleks samspil. Dette samspil er afg\u00f8rende for hjernens v\u00e5genhed (arousal)og er fundamentet for vores adf\u00e6rd.* * Kim Barthel, “Putting the pieces together – Sensation in Motion” Arousal Arousal er hjernens v\u00e5genhed og har stor betydning for vores l\u00e6ring og vores daglige adf\u00e6rd. En vis m\u00e6ngde arousal er n\u00f8dvendig for, at vi kan v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 det, der foreg\u00e5r omkring os. Ligesom vi ogs\u00e5 har brug for at kunne s\u00e6nke arousal, for at kunne sove. At kunne regulere arousalniveauet, er afg\u00f8rende for barnets l\u00e6ring og adf\u00e6rd. Det kan v\u00e6re en hj\u00e6lp for omgivelserne, at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 barnets arousal, da det kan v\u00e6re en indikator for barnets indl\u00e6ringsmuligheder i det daglige. Arousal svinger i l\u00f8bet af d\u00f8gnet, afh\u00e6ngig af hvilken aktivitet vi st\u00e5r overfor. Det handler ikke om at v\u00e6re i et bestemt arousalniveau hele dagen, men om hvor godt vi regulerer vores arousalniveau, til den aktivitet vi st\u00e5r overfor. Skal vi fx “stikke af fra Sofia, der er fanger i fangeleg” er det en godt, at kunne mobilisere v\u00e5genhed nok ( alts\u00e5 h\u00f8j arousal) til at spotte, hvorn\u00e5r hun kommer og til at s\u00e6tte hurtigt afsted – s\u00e6rligt, hvis hun er lige ved at fange en. Det er ogs\u00e5 vigtigt at hurtigt kunne s\u00e6nke det h\u00f8je arousal nivaeu igen, “fordi jeg nu l\u00f8b v\u00e6k fra Sofia og fandt et godt gemmested, hvor hun nu ikke kan se mig, hvis jeg er mussestille.” Er arousalregulering ofte for lav kan barnet virke sl\u00f8vt, v\u00e6re lang tid om at udf\u00f8re opgaver og virke dagdr\u00f8mmende. N\u00e5r et barn ofte har for h\u00f8j arousal, kan barnet have sv\u00e6rt ved at finde ro og sv\u00e6rt ved at koncentrere sig. Arousal kan p\u00e5virkes og reguleres af : Arousal regulering kan betragtes som reguleringen de indre sp\u00e6ndingstilstande, der kan opleves fra perception, emotion og kognition, der ogs\u00e5 gensidig p\u00e5virker hinanden. Det er et kompleks samspil, der er vigtigt at kende, hvis dit barn har s\u00e6rlige udfordringer. Du kan skabe gode foruds\u00e6tninger for dit barns l\u00e6ring, n\u00e5r du kan hj\u00e6lpe det til at regulere sig til den bestemte aktivitet barnet st\u00e5r over for. N\u00e5r du ved, hvad der har indflydelse p\u00e5 dit barnets arousal, kan du kan hj\u00e6lpe barnet op eller ned i arousal ( sam-regulering) og barnet kan, ud fra din regulering, l\u00e6re at regulere egen arousal (selvregulering). At l\u00e6re selvregulering tager tid og erfaring med tryg sam-regulering fra for\u00e6ldre, er foruds\u00e6tningen for at selvregulering lykkes. Perception Perception af sanseindtryk giver sanseoplevelser, der er vigtige for den m\u00e5de barnet agerer i og forst\u00e5r sin verden p\u00e5. Er der forstyrrelser her, der griber forstyrrende ind i hverdagen, kalder man det sansebearbejdningsforstyrrelser og de g\u00f8r det vanskeligt for barnet at selvregulere. Sanseoplevelser i hverdagen kan p\u00e5virke arousal hos alle b\u00f8rn, med eller uden sansebearbejdningsforstyrrelser. Eksempelvis, n\u00e5r barnet er i et rum med mange og h\u00f8je lydstimuli eller sammen med andre b\u00f8rn, der bev\u00e6ger sig uforudsigelig og t\u00e6t p\u00e5 sig, p\u00e5virkes barnets arousalniveau. Disse situationer kan ofte v\u00e6re hverdagsoplevelser for barnet i institutionen. Ydre regulering med sanseaktiviteter, forud for koncentrations-aktiviteter, kan v\u00e6re en stor hj\u00e6lp i s\u00e5danne situationer. Sensorisk regulering N\u00e5r arousal skal \u00f8ges eller s\u00e6nkes, kan du med fordel tage udgangspunkt i sanseintegrationsprincipperne. Det er s\u00e6rligt d\u00e6mpende aktiviteter, der kan anvendes, n\u00e5r arousal er for h\u00f8j, eller n\u00e5r der er uro i institutionen og skal g\u00f8re klar til aktiviteter, der kr\u00e6ver koncentration. Og er arousal for lav, kan arousal niveauet \u00f8ges ved at bruge principperne til barnet, der fx har lav sensorisk registrering. Kognition Kognitive funktioner som at huske, at v\u00e6re social, l\u00e6re at l\u00e6se og mange mange andre kognitive processer, kan analyseres og forst\u00e5s hver for sig, men de h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen. N\u00e5r vi snakker arousal er et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 de eksekutive funktioner n\u00f8dvendig. De eksekutive funktioner hj\u00e6lper barnet blandt andet til impulskontrol, at t\u00e6nke fornuftigt og forst\u00e5 andre mennesker. De eksekutive funktioner g\u00e5r i gang ved nye eller sammensatte handlinger, n\u00e5r barnet tager initiativ til aktivitet, planl\u00e6gger, udf\u00f8rer og vurderer om ideen til aktivitet var succesfuld p\u00e5 en acceptabel m\u00e5de. Det er komplicerede processer, der f\u00f8rst er f\u00e6rdigudviklede i voksenalderen, s\u00e5 t\u00e5lmodighed og st\u00f8tte fra omgivelserne er vigtige elementer. Arousal reguleringen kan derfor v\u00e6re udfordret, n\u00e5r barnet skal i gang med nye og sammensatte handlinger. Er kravene til barnets eksekutive funktioner for h\u00f8je, vil arousal \u00f8ges og give uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd. Kognitiv regulering St\u00f8ttesystemer som dagkalender\/piktogrammer, guidning fra en tydelig voksen, en velkendt hverdag og lignende er alle eksempler p\u00e5 at kunne regulere barnet kognitivt forebyggende. Men det v\u00e6sentlige er, at barnet st\u00f8ttes i n\u00e6rmeste udviklingszone. Er kravene til barnet for store eller for sm\u00e5 vil de p\u00e5virke arousal. Derfor er det en fordel med et godt kendskab til barnets form\u00e5en i aktiviteten. For store krav kan \u00f8ge arousal. Det kan betyde, at det kan v\u00e6re meget sv\u00e6rt for barnet, lytte til hvad de voksne siger, -is\u00e6r hvis barnet oplever frustration. S\u00e5 bliver det sympatiske nervesystem (nervesystemets speeder) mere aktiv og arousal vil stige uhensigtsm\u00e6ssigt. N\u00e5r det sker, opst\u00e5r der en “kortslutning” til de eksekutive funktioner, som styrer fornuften. S\u00e5 rent neurologisk giver det ingen mening at forklare eller opdrage, mens barnets er frustreret. At sige “du kan jo nok forst\u00e5” mens arousal er \u00f8get er, i bedste fald, sk\u00f8nne spildte kr\u00e6fter. Skab i stedet mulighed for regulering. Giv barnet et sted at tr\u00e6kke sig til, hvor det kan f\u00f8le sig trygt og anerkend, at barnet er vred. Co-reguler barnet ned (sensorisk eller emotionelt). Tilbyd en rolig snak, hj\u00e6lp med en god vejrtr\u00e6kning, tilbyd et glas vand og eventuelt et kram, hvis barnet gerne vil. Vejrtr\u00e6kning, vand og kram regulerer ved at s\u00e6nke aktiviteten i det sympatiske nervesystem*. Vent til arousal er faldet – gerne 20 minutter, s\u00e5 er der “adgang” til de eksekutive funktioner og dermed l\u00e6ring. *Anette Prehn, Hjernesmarte b\u00f8rn Emotion B\u00f8rn har store f\u00f8lelser – og is\u00e6r n\u00e5r hjernen udvikles, kan det ofte v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 og kontrollere disse f\u00f8lelser. F\u00f8lelser registreres bl.a. i det limbiske system i hjernen fra det autonome nervesystem. Alle f\u00f8lelser er lige vigtige for barnet at m\u00e6rke og blive forst\u00e5et i. B\u00e5de ubehagelige og behagelige f\u00f8lelser, kan give h\u00f8j og lav arousal. Gl\u00e6de og frustration kan for\u00f8ge arousal. Gl\u00e6de hos et barn kan opleves s\u00e5 intens, at de blive helt ukoncentrerede og ret fjollede. Positive f\u00f8lelser er ofte mere socialt accepteret, der er oftere en spejling fra omgivelserne af disse f\u00f8lelserne (verbalt og nonverbalt) – barnet vil f\u00f8le sig set, h\u00f8rt og forst\u00e5et, derfor er egen regulering i barnet lettere. Vi kan (skal) ikke undg\u00e5 de negative f\u00f8lelser som giver h\u00f8j arousal (vrede, frustration o.l.) eller lav arousal, tristhed\/ked af det-hed. Det afg\u00f8rende er, om omgivelserne reagerer hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 disse f\u00f8lelser, s\u00e5 barnet bliver set, h\u00f8rt og forst\u00e5et. At de voksne omkring regulerer barnet, s\u00e5 det for mulighed for at indg\u00e5 i samspil med andre. Det er netop f\u00f8lelsesm\u00e6ssig reguleringen, der kan v\u00e6re vanskeligt for mange b\u00f8rn, og s\u00e6rdeleshed hvis de er i \u00f8get alarmberedskab. Der kan vi med fordel hj\u00e6lpe til med i neuroaffektiv regulering*. *Susan Hart, Neuroaffektive kompasser Relationel regulering (emotionel regulering) “Nervesystemer smitter”. Nervesystemets spejlneuroner g\u00f8r os i stand til genkende andres bev\u00e6gelser og efterligne disse, men ogs\u00e5 i stand at fornemme andres smerte, hvis de sl\u00e5r sig uden at det g\u00f8r ondt p\u00e5 os. P\u00e5 samme m\u00e5de smitter smil og anden mimik ogs\u00e5. At beskytte sit barn mod ubehagelige f\u00f8lelser, ligger instinktivt i os alle. Et barns udadreagerende f\u00f8lelser kan dog ogs\u00e5 v\u00e6kke frustration i eget nervesystem. Den afmagt kender vi alle. Da nervesystemer smitter, kan din egen frustration, eskalerer f\u00f8lelserne hos dit barn og holde barnets arousal i et forh\u00f8jet niveau. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om spejlneuronernes effekt. Vis barnet, at du forst\u00e5r barnets frustration og meget gerne med din mimik og tonefald, men spejl et par f\u00f8lelsesniveauer “lavere”. Er barnet vred, kan man forst\u00e5ende udtrykke “\u00e6v, hvor tr\u00e6ls” og lignende, indtil barnet regulere sig efter det. Derefter spejler den voksne endnu engang barnet og efter kort tid, kan man m\u00e5ske endda smile og regulere barnet derhen. Men f\u00f8rst skal barnet f\u00f8le sig set, h\u00f8rt og forst\u00e5et. Helt konkret kan du arbejde med spejling og imitation. Spejling af gestus, mimik eller bev\u00e6gelse og evnen til imitation er det biologiske fundament for at forst\u00e5 andres handlinger. Bliv mere bevidst om hvorn\u00e5r du spejler og imitere p\u00e5 barnets niveau. Er arousal for h\u00f8j, s\u00e6nk spejling og imitationen et til to niveauer fx fra vrede til \u00e6rgrelse. Er arousal lav \u00f8g spejling og imitation, hvis barnet \u00f8nskes i et h\u00f8jere niveau. S\u00e6rligt ved mindre b\u00f8rn er det en god ide at have fokus p\u00e5 et f\u00e6lles tredje med god opm\u00e6rksomhed: det er vigtig for barnet, for at blive i et godt arousal niveau. Hav fokus p\u00e5 det sanselige i aktiviteten, \u00f8v dig i at \u00e6gte-gl\u00e6des over at \u201dm\u00e6rke sandet mellem h\u00e6nderne\u201d m.m. uden at s\u00e6tte ord p\u00e5, men gerne lyde, der underst\u00f8tter din \u00e6gte gl\u00e6de. Det kan v\u00e6re meget sv\u00e6rt for voksne, s\u00e5 du skal \u00f8ve dig. Og v\u00e6r tilstede i de kommunikative \u00f8jeblikke,- vi er alt for ofte videre til n\u00e6ste \u00f8jeblik. Arousalregulering kan v\u00e6re et effektivt redskab for for\u00e6ldre og n\u00e6re voksne. Men ogs\u00e5 for p\u00e6dagogen til at forebygge og d\u00e6mpe uro i institutionen, men ofte har barnet med den lave arousal lige s\u00e5 meget brug for regulering – men opdages ikke s\u00e5 tit, da det ikke skaber uro. \u00d8nskes et opl\u00e6g i arousal regulering, s\u00e5 kontakt mig.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_lmt_disableupdate":"","_lmt_disable":"","footnotes":""},"class_list":["post-1083","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1083","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1083"}],"version-history":[{"count":63,"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1083\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1449,"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1083\/revisions\/1449"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1083"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Arousal-er-fundamentet-for-vores-adf\u00e6rd-1024x576.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/arousal-1-2.png\")
Arousal er hjernens v\u00e5genhed og har stor betydning for vores l\u00e6ring og vores daglige adf\u00e6rd. En vis m\u00e6ngde arousal er n\u00f8dvendig for, at vi kan v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 det, der foreg\u00e5r omkring os. Ligesom vi ogs\u00e5 har brug for at kunne s\u00e6nke arousal, for at kunne sove. <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Perception.png\")
Perception<\/strong><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/kogntion.png\")
Kognition<\/strong><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.xn--brneergoterapien-lxb.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/emotion.png\")
Emotion<\/strong><\/p>\n\n\n\n