Et godt kram skaber ro hos barnet: “så hvad gør vi, når vi skal ‘holde afstand’ i institutionerne?”
Til dig, der gerne ville ha’ givet et ekstra kram i en Corona tid
Hvis børn er mere urolige eller bekymret i denne tid, kan der være gode grunde til hertil. De måder, vi er sammen på, har ændret sig og det “sætter sig” i barnets nervesystem. Børnene er vant til, at vi spontant beroliger og trøster med en hånd på skulderen og et ekstra kram. Lige nu giver vi ikke den gode berøring i samme omfang vi plejer, men det kommer vi til igen.
Men indtil da skal vi være opmærksomme på, at dette kan have en betydning for barnets nervesystem. Når barnets følesans påvirkes gennem gode faste berøringer, giver det barnet en fornemmelse af overskud og afslappethed. Børn falder lettere til ro med velment berøring, hvis de er kede af det. Gode berøringer har stor indflydelse på sansesystemet, barnets opmærksomhed og nedsætter barnets udskillelse af stresshormoner i nervesystemet.
Nervesystemet regulerer vores humør og nervesystemet har brug for en påvirkning, for at barnet falde til ro – og den påvirkning kan vi hjælpe barnet med at opnå på andre måder end ved at give et kram ! – mens vi skal holde afstand.
Når følelsansen påvirkes ved et godt kram, giver det en sorterende effekt på de øvrige stimuli, så barnet ikke så let overstimuleres og istedet får fornemmelsen af ro. Vi kan påvirke andre sanser, som muskel-led sansen og balancesansen til at skabe ro i nervesystemet. Vi kan også bruge øjenkontakten, lyde og toneleje. Men vi kan også sætte gang i barnets egen produktion af anti-stress hormonstoffer, som forebyggelse, så barnet lettere kan regulere sig selv sammen med den voksne, når behovet for trøst opstår.
Her er nogle ideer – men har du brug for mere viden om sanserne, neurofysiologien og få forståelse for hvorfor ideerne virker, og derved give dig mulighed for selv at skabe strategierne i nuet – så tilmeld dig øverst.
Når der er behov for et ekstra kram, så tilfør stimuli til barnet, der kan påvirke nervesystemet, næsten som et godt kram:
- En blød og dyb sofa kan føles rar at synke ned i, mens vi taler om det.
- Sidde under en tung dyne eller ligge under et tæppe, der er strammet omkring madrassen, så det kræver ‘arbejde’ at kravle under.
- Sidde i en hængekøje, der kan give rolige rytmiske lineære bevægelser (ikke rotationer og ikke i en gynge, hvor barnet kan få fart på)
- Drikke et glas vand og rigtig gerne igennem et tyndt sugerør ( Ja, hun mente det 😉 )
- God øjenkontakt, rar stemme og evt. rytmisk rolig musik
Påvirk kroppen igennem dagen, så nervesystemet er forberedt:
- Lege, der kræver at barnet skal bruge mange kræfter – det skal være “hårdt” og sjovt på samme tid – gerne flere gange om dagen.
- Tygge tyggegummi eller sørge for at madpakken indeholder mad, der skal tygges godt (eks. gulerodstave, knækbrød)
- Blæse sæbebobler, med gode lange pust – ikke små pust
- Puls op – aktiviteter
Hvis du vil vide mere om hvorfor det virker og hvordan – så tilmeld dig til video mødet her
Effects of Deep Pressure Stimulation on Physiological Arousal |Stacey Reynolds; Shelly J. Lane; Brian Mullen